Loading recipe...
Shared on 9/14/2025
Alle ingredienserne køres sammen på røremaskine med spartel i 12-15 min. ved laveste gear. Hældes op i en 3 liters rugbrødform, hvorefter det sættes overdækket med en plastikpose til hævning i 14-15 timer ved 20 - 21 grader. Hvis den foreksempel køres kl. 17.00 er den klar ved kl 7 - 8 tiden om morgenen til afbagning. (Om sommeren kan det være nødvendigt at sætte rugbrødet i køleskabet de første 2-3 timer af hævetiden).
Ovnen opvarmes til 260 grader i minimum 30 min. med granitskærver i en bradepande af metal i bunden af ovnen. Forsigtigt indsættes rugbrødet midt i ovnen og 2 dl vand hældes på granitskærverne hvorefter temperaturen nedsættes til 180 grader på over/under varme. Rugbrødet bages i 80 - 90 min. eller til kernetemperaturen er 97 grader.
Afkøles efter det er taget ud af formen med et tørt viskestykke over, og når det er afkølet opbevares det i en frostpose efterfølgende. Og husk - brug altid en dejlig syrlig rugsurdej (minimum 3-4 dage gammel efter opfriskning) for at opnå et godt resultat. Udviklet af Allan Sinkbæk K. Nielsen